Jeg har skrevet en bog sammen med Google

Jeg har skrevet en bog sammen med Google Insights Academy. Til folk hos Google.

Det føles stadig lidt mærkeligt at skrive. Ikke fordi det er en stor milepæl, men fordi det fik mig til at stoppe op og tænke over, hvor længe den her tråd egentlig har været en del af mit arbejde.

Mit arbejde med foresight og fremtiden startede ikke som noget særligt struktureret. Det begyndte meget tidligere, og på en langt mere rodet, nysgerrig og åben måde.

Et af de første projekter, jeg var en del af på Kaospilotuddannelsen, var koblet til LEGOs foresight lab. Vi var studerende – unge, optimistiske og helt sikkert også lidt naive – og blev kastet ind i at udforske fremtiden for børn og leg.

Det, der blev hos mig fra den oplevelse, var ikke kun de frameworks og metoder, vi blev introduceret til, men måden at arbejde med fremtiden på. Når vi virkelig prøvede at forstå, hvad der allerede var i gang – signaler, adfærd, små kulturelle bevægelser – så begyndte der at tegne sig nogle ret klare retninger. Nogle af de idéer, vi arbejdede med dengang, kom senere til at minde om produkter, LEGO lancerede flere år efter. Ikke fordi vi var særligt geniale, men fordi det er det, godt foresight kan.

Det satte sig fast hos mig. En form for struktureret nysgerrighed. At arbejde på tværs. At acceptere, at der ikke findes ét rigtigt svar. Og at øve sig i at stille bedre spørgsmål.

Senere blev jeg dybt involveret i at designe og facilitere programmer hos Hyper Island. De var ofte målrettet organisationer midt i digital transformation, men i virkeligheden var det rum, hvor ledere og teams kunne træde et skridt tilbage og tænke mere grundlæggende over fremtiden for deres forretning, deres kunder og deres kultur.

Min rolle var at designe læringsoplevelserne og facilitere samtalerne. At skabe rum for refleksion, dialog og for at udfordre de antagelser, man ellers bare tager for givet i en travl hverdag. Og lige så vigtigt: at hjælpe med at omsætte det til noget konkret – beslutninger, eksperimenter og nye måder at arbejde på.

Dengang ville jeg nok ikke have kaldt det foresight i klassisk forstand. Det var mindre struktureret og mindre teoretisk. Men når jeg ser tilbage, var det præcis det – bare i en mere menneskelig og handlingsorienteret form.

I de senere år er det blevet mere tydeligt og mere disciplineret. Gennem samarbejde med Copenhagen Institute for Futures Studies og arbejdet med Hyper Islands foresight- og futures-forløb har jeg fået mulighed for at gå mere i dybden med mere strukturerede måder at arbejde med fremtiden på.

Men med min baggrund i lederudvikling, organisationsudvikling og læringsdesign har jeg nok altid været mindre optaget af at forudsige fremtiden – og mere optaget af at få mennesker til faktisk at arbejde med den.

Jeg har aldrig rigtig set mig selv som futurist. Jeg laver ikke trendrapporter eller lister over “de 10 vigtigste tendenser”. Jeg er mere optaget af, hvad der sker, når mennesker får mulighed for at udforske, stille spørgsmål og arbejde med usikkerhed i deres hverdag.

At tage noget, der føles komplekst og uoverskueligt, og gøre det muligt at arbejde med. Ikke ved at gøre det simpelt, men ved at gøre det brugbart.

Så da Google rakte ud til Hyper Island med et spørgsmål – hvordan de kunne få deres Insights-community til at arbejde mere aktivt med en større foresight-rapport – gav det ret god mening.

De ville ikke lave folk om til foresight-eksperter. Det var allerede dygtige mennesker. De havde bare brug for en måde at arbejde med fremtiden på midt i en travl hverdag. En måde at tænke lidt mere åbent og lidt mere langsigtet, uden at det blev endnu en tung proces.

Vi designede et forløb for omkring 60 mennesker på tværs af Googles globale Insights-community. Vi tog udgangspunkt i deres eksisterende foresight-arbejde, men gjorde det mere oplevelsesbaseret. Deltagerne arbejdede med fremtidsnarrativer og scenarier, udforskede hvad det kunne betyde for deres arbejde og koblede det til konkrete muligheder og handlinger.

Det blev mindre noget, man skulle forstå, og mere noget, man faktisk kunne arbejde med.

Til sidst gav det mening at samle det i en publikation. Dels for at gøre det tilgængeligt for andre internt, og dels for at give deltagerne noget at vende tilbage til – en måde at holde fast i tankerne efter forløbet.

Og det er den bog.

Når jeg kigger frem, ser det ud til, at arbejdet fortsætter. Vi er i gang med at finde ud af, hvordan foresight kan blive noget, der lever i organisationen – ikke kun som rapporter eller projekter, men som en del af måden man tænker og træffer beslutninger på.

Jeg er selv blevet mere optaget af, hvordan foresight kan bevæge sig ud af bestyrelseslokalet eller innovationsafdelingen og ind i organisationen bredere. Ikke som noget abstrakt, men som noget folk faktisk bruger i deres arbejde.

Det kan være i konkrete teams tæt på forretningen, eller i fællesskaber på tværs, hvor man sammen prøver at forstå og arbejde med det, der ligger foran os.

Jeg er ikke helt sikker på, hvor det ender, men det føles som en fortsættelse af noget, der startede for længe siden – bare i en lidt mere tydelig form. Det jeg ved er, at vi kommer til at fortsætte arbejdet med Google og finde nye måder at bringe foresight til live på – sandsynligvis på måder jeg ikke har set eller hørt andre gøre før. Jeg håber, jeg kan dele mere hen ad vejen.