Danske Bank: Sammenhæng mellem strategi, kultur og ledelse

Konteksten

Wealth Management var en ny forretningsenhed etableret for at samle Danske Bank Gruppens kompetencer inden for pensionsopsparing samt formue- og asset management. En sammenlægning af afdelinger, en ny CEO og flere ændringer i den øverste ledelse skabte et behov for at styrke enhedens interne identitet.

Målet var både at skabe fælles retning omkring nye strategiske prioriteter og samtidig opbygge en stærk kultur præget af forandring og samarbejde på tværs af hele forretningsenheden.

Forløbet

I tæt samarbejde mellem direktionen, HR-funktionen og intern kommunikation faciliterede vi udviklingen og gennemførelsen af en ambitiøs indsats for at styrke kultur og intern identitet – med lederne som omdrejningspunkt.

Over en periode på to år arbejdede vi blandt andet med at:

  • udvikle dialog- og workshopværktøjer til implementering af strategi og kulturforandring

  • træne alle enhedens ca. 250 ledere i at facilitere strategiske og kulturelle dialoger i deres teams og afdelinger

  • styrke den interne kommunikation omkring ledelse og kultur i tæt samarbejde med kommunikationsfunktionen

  • bidrage til udvikling af understøttende materialer som videoer, surveys og nyhedsbreve

  • støtte et tværgående medarbejderforum af forandringsambassadører i at udvikle og gennemføre initiativer, der styrkede kultur og samarbejde

  • understøtte direktionen gennem coaching og træning i kulturel ledelse og udvikling

  • facilitere en fælles samskabelsesproces, der samlede enhedens kultur i et fælles culture playbook, brugt til onboarding af både nye og eksisterende medarbejdere

Resultaterne

Forløbet hjalp ledere og teams med at omsætte den nye strategi til konkrete handlinger i hverdagen og styrkede samtidig forståelsen for den kultur, der skulle til for at realisere strategien.

Værktøjerne og tilgange anvendes fortsat – både i Wealth Management og i andre enheder i Danske Bank-koncernen – og er i dag en integreret del af enhedens årlige arbejde med kultur og ledelse.

 

Laila Gyldenhøj Jakobsen

Den proces, Thomas Reibke satte i gang i vores organisation, har været afgørende for at skabe sammenhæng mellem strategi og kultur på tværs af organisationen. Den hjalp både teams og ledere med at omsætte nye strategiske prioriteter til handling i hverdagen – og med at skabe de forretningsmæssige resultater, vi har brug for, for at forblive konkurrencedygtige i et krævende og tempofyldt marked.
— Laila Gyldenhøj Jakobsen, Global Head of HR, SVP, Wealth Management.
Forrige
Forrige

Wonderful Copenhagen: Innovationsaccelerator for turisme start-ups

Næste
Næste

TV2: Facilitering af innovationsproces på tværs af organisationen